En fantastisk Field Day weekend

Så er en fantastisk Field Day weekend overstået på Strandpromenaden. Weekenden startede fredag med opstilling af telt, antenne/antennemast samt diverse udstyr i teltet. Lørdag morgen gik det løs med at få alt sat igang til gæsterne skulle komme kl. 11:00. Der kom et pænt antal gæster indtil kl. 15:00 som så på aktiviteterne og nogle fik et lille foredrag om digital kommunikation og andre fik forevist robotteknologi, remote transiver samt VHF/UHF kommunikation. Der var også besøg fra andre EDR afdelinger bl.a. Odense. Kaffe og kage blev serveret kl. 12:30 til gæsterne – stort tak for kage til Marck’s kone for det fine hjemmebag. Børnene kunne samle og lime en lommelygte. Fra kl.13:00 gik Field Day testen igang og OZ6HR deltog med både Phone og FT8/FT4. Der var ganske fine forhold og der blev kørt fine DX’ere. Søndag kørte videre med Field Day test indtil kl. 13:00 – se de flotte billeder her.