Så sker det ! Klubben åbner igen på torsdag.

Efter et lidt trist forår med Covid-19, hvor klubben har været lukket ned for aktiviteter siden marts måned – er det glædeligt igen at kunne åbne klubben torsdag den 6. august 2020 kl. 19:00. Bestyrelsen havde møde mandag den 3. august, hvor vi bl.a. planlagde genåbningen. Vi har efter overvejelser besluttet at åbningen sker med fremtidige mødedage både mandage og torsdage i de kommende måneder medens vi fortsat følger med i udviklingen af Covid-19. Husk på vi skal passe på hinanden bruge håndsprit og holde afstand. Såfremt man har de mindste symptomer bør man ikke deltage i klubbens møder og aktiviteter

Bestyrelsen gennemgik også forårets aktiviteter som vi desværre måtte aflyse. Disse aktiviteter er nu delvis flyttet til de næste 3 måneder – planen for de næste 3 måneder vil meget hurtig blive tilgængelig her på WEBSIDEN. I slutningen af september bliver der et aktivitemstøde og et bestyrelsesmøde, hvorefter vi planlægger de sidste 3 måneder af 2020.

Bestyrelsen minder om Field Day aktiviteten lørdag 5. & søndag 6. September 2020, hvor vil igen vil opfordre vores medlemmerne til at melde sig til arrangementet til vores formand Marck OZ7MC således, at vi har et overblik over de ressourcer vi får behov for. Vi glæder os til at se medlemmerne igen i vores klublokaler i Gedved. På gensyn !

NB: Der er også ekspedition af ind- og udgående QSL-kort torsdag den 6. august.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*