Supplerende oplysninger til rævejagten 3/5-21

OZ1QZ John skriver:

Hej Rævejæger

Denne mail henvender sig primært til de ”nye” fra Horsensafdelingen, der ikke har prøvet jagt med 4 ræve før.

Det er vigtigt at du sætter dig ind i hvorledes jagten foregår. Her er OZ6KH, Villys, guide på vores hjemmeside, en meget stor hjælp.

Især fra siderne 44 og frem! Det handler her om kort, kompas og blyant. Uden disse tre dele, vinder du ikke jagten. Du er nødt til at få taget nogle krydspejlinger og få dem sat på kortet for ikke at miste overblikket! Tænk på der kun er 1 ½ time til de fire ræve. Men lad dig nu ikke stresse af det, for det kan godt lade sig gøre, og finder du ikke alle rævene, så har du fået oplevelsen og vil være bedre rustet til næste gang. Al begyndelse kan som bekendt være svær. Du finder Villys beskrivelse her:  http://oz6hr.dk/wp-content/uploads/oz6kh-raevejagt 2021.pdf

Sæt kortet op på en lille masonitplade eller lignende, og tape dit kompas på også!

Jeg har fået nogle spørgsmål.

Spørgsmål: Er det sidst fremsendte kort ikke et større område end det først udsendte?   Svar: Jo en smule, især yderst til venstre på kortet har vi fået Træden med. Men helt så langt kommer vi ikke ud denne gang. Kortudsnittet fra det først udsendte kort, er stadig jagtområdet! En god håndregel er at HELE det udsendte kort er jagtområdet, hvis ikke andet er meddelt eller påtegnet.

Spørgsmål: Kan jeg deltage i rævejagten uden tidtagning? Svar: Ja det kan du. Mød du bare op og brug jagten som en træningsjagt.

Spørgsmål: Koster det noget at deltage? Svar: Nej som medlem af EDR eller en lokalforening er det gratis.

Spørgsmål: Kan jeg få hjælp hvis jeg f.eks. mister orienteringen, eller der sker mig noget?  Svar: Ja, jeg er på telefon 22 90 51 08 hvis du får brug for hjælp. Jeg er også QRV på 145.425Mhz.

Husk i øvrigt at man normalt samles på startstedet efter jagten og nyder en kop medbragt kaffe eller lignende.

OZ1QZ / John

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

*