Indkaldelse til trænings-rævejagt 29/5 14 -16

OZ1QZ John skriver

Hej Rævejæger

Så indkaldes der igen til trænings-rævejagt. Datoen denne gang er lørdag den 29/5, altså den kommende lørdag, og som sædvanlig jagt mellem kl. 14.00 og 16,05. Denne gang er det Ole, OZ2OE, der har arrangeret turen. Se vedhæftede kort. Stor tak til ham.

Det bliver en tur til Hansted skov, og vi parkerer ved søen som vi plejer.

Om alt går vel bliver der 3 ræve denne gang! Og det er alle ræveunger! Der er forbedret på sendersiden og der er fremstillet styringer i den våde Pinse vi lige har overstået.

Første udsendelse fra ræven starter som sædvanligt kl. 14.00 og afsluttes med sidste udsendelse kl. 16.02.

Den første ræv, med kaldesignalet OZ7FOX A, sender i knap 1 minut fra 14,00 og herefter hvert 5 minut, 14.05, 14.10 osv.

Den anden ræv, med kaldesignalet OZ7FOX U, sender i knap 1 minut fra 14,01 og herefter hvert 5 minut, 14.06, 14.11 osv.

Den tredje ræv, med kaldesignalet OZ7FOX V, sender i knap 1 minut fra 14,02 og herefter hvert 5 minut, 14.07, 14.12 osv.

Nogle vil være QRV på 145.425 under og efter jagten, så medbring du bare din håndstation også.

Husk gerne kaffen til den efterfølgende ”evaluering” af jagten. Det plejer at være rigtig hyggeligt.

Vil du gerne deltage, men mangler en modtager, så mød alligevel op. Der er vist stadig en til lån´s 😉

Rigtig god jagt.

Nu på torsdag, den 27/5 kl. 19.30 åbner klubben igen. Her vil der være mulighed for at få lidt flere af de komponenter du mangler, hvis du er med i byggeordningen af EU79 modtageren.

Torsdag den 3/6 kl. 19.30 vil der være rævemodtagertest i klubben. Der fokuseres især på brugen af senseantennen, og der bliver udlagt et antal ræve så vi har noget at lytte og teste på. Disse skal dog ikke findes, så vi bliver på klubbens område.

Der vil blive rig lejlighed til at stille spørgsmål, se mød op med dit også. Denne aften vil der være god tid til at tage sig af især begyndere, men der kan måske også falde et tip af, der kan bruges af en mere garvet jæger.

Jeg håber vi ses.

For OZ6HR´s rævejægere

OZ1QZ / John K.

Du finder kortet over Hansted Skov Sydlige del her:

Et mere datalieret kort over Hansted Skov finder du her:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

*