Fieldday 2016 hos OZ7SKB

Fieldday – den korte version

Lørdag den 3. og søndag den 4. september var OZ6HR inviteret til at deltage i Field Day sammen med Skanderborg lokalafdeling af EDR. Tre fra Horsens tog imod invitationen (OZ1JS Jørgen, OZ7P Per og OZ1QZ John) og havde en hyggelig, sjov og lærerig weekend hos Lars, OZ1IVA, som lagde QTH til arrangementet. Det foreløbige resultat af contesten kan ses nederst i dette indlæg.

2016-09-03 11.37.15
Klokken er 14.++ og vi er næsten klar…

Fieldday – den lange version

Lørdag klokken 9 var der morgenmad og briefing på Lars’ dejlige QTH ganske nær Yding Skovhøj og klokken 10 var alle mand i gang med at opstille telt, antenner og generator. Der er præcise regler for, hvad man må og ikke må. Her er et lille udpluk:

5. Udstyr:

  • Kategori B: Max 3 stationer (en pr. bånd). 5 bånd må benyttes dog max. 3 bånd samtidig. Kun antenner, som udelukkende består af et enkelt element, så som en dipol, en longwire eller en trapped vertical. Kat. A & B: Strømforsyning skal være fra lokalt placerede generatorer, akkumulatorer eller batterier. Det offentlige EL-net må under ingen omstændigheder bruges på Field Day.

6. Installation:

  • Den valgte QTH må ikke være i bygninger, og antenne samt barduner må ikke fastgøres til bygninger eller støbte sokler. Alt udstyr, minus antenner, skal være indenfor en radius af 100 m

Reglerne har som konsekvens, at opstillingen er virkelig krævende! Mange ting skal falde i hak og og hvornår er det lige, at de gør det? Vi havde flere problemer og måtte blandt andet en tur til klubhuset i Gedved for at hente vores generator, da den første viste sig at være defekt og ikke kunne repareres trods ihærdige forsøg. Men kort før klokken 15 var alt klar. Vi havde valgt at deltage i kategori B og havde tre stationer køreklar på henholdsvis 20 m, 40 m og 80 m. I operatør-rummet (teltet) havde vi foruden de tre stationer også stillet nogle gæstestole frem, så man kunne “sidde ind” og følge med i løjerne og eventuelt nyde en lille øl. Det blev heldigvis flittigt benyttet.

Ingen havde faste pladser ved stationerne, så enhver med passende licens kunne tage en ledig plads og deltage i contesten på holdets vegne. Det fungerede upåklageligt.

Hen mod midnat meldte trætheden sig, 20 m båndet var dødt og selv om der var rigeligt at lave på 40 m og 80 m valgte vi at kalde det en dag.

Søndag igen morgenmad kl. 9 og så i gang med contesten frem til klokken 15. Resultatet kan ses herunder, – vi kommer nok ikke i top 10 😉

Åh jo, – jeg glemte at fortælle om forplejningen. Kaffe, vand og øl ad libitum, Kage på passende tidspunkter. Slik. Frokost! Og noget ualmindelig veltilberedt oksekød med flødestuvede kartofler til aftensmad lørdag. Kort sagt: Lars’ og XYL Lones enestående gæstfrihed bragte arrangementet i en klasse for sig, så man allerede ser frem til næste gang der er Field Day, – forhåbentlig med samme koncept.

Deltog du ikke? Så mød op næste gang, hvis vi bliver inviteret igen.

  • Du kan vælge at være tilskuer i kortere eller længere tid for at deltage i hyggen og se, hvorledes en contest forløber.
  • Du kan deltage ved nøglen/mikrofonen, ligeledes i kortere eller længere tid

Der er plads til såvel de ambitiøse contestere som dem, der kommer for hyggens skyld. Og alt derimellem!

ARRL says Field Day is :

  • part educational event
  • part operating event
  • part public relations event
  • and ALL about FUN!

/OZ1JS – Jørgen

 

(foreløbig) Field Day log for OZ7SKB/P 2016

Bånd Mode QSO’er Multiplier Points Score Bånd Score
80 Meter CW 0 0 0 0 3402
SSB 75 9 378 3402
40 Meter CW 9 5 62 310 12096
SSB 103 16 514 8224
20 Meter CW 0 0 0 0 3740
SSB 35 20 187 3740
Alle bånd og modes 222 50 1141 57050 57050

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*